Den hyppigste tandbehandling på hund er ekstraktion. Hunde er rovdyr, og deres tænder sidder derfor oftest rigtig godt fast. Derfor kan ekstraktion af især de store kindtænder og hjørnetænderne være udfordrende.
Dette kursus henvender sig til dyrlæger, som laver tandbehandlinger på hunde. Der kræves ingen særlig erfaring for at deltage i kurset.
Kurset bliver en blanding af teoretisk forberedelse, demonstrationer og egenhændigt praktisk arbejde.
Vi skal operere alle de vanskelige tænder ud og arbejde med forskellige typer af komplikationer og deres løsninger.
På kurset vil Jens dele ud af alle sine cowboy-tricks og erfaringer fra 25 år med tandekstraktioner.
Dette er et kursus, vi har afholdt mange gange, med små forbedringer og justeringer undervejs gennem årene. Det er altid et rigtig godt og brugbart kursus – og både sjovt og hyggeligt.
Du er velkommen til at tage dine egne instrumenter med, de kan blive både vurderet og slebet, men du er også meget velkommen til at bruge vores udstyr i Education Center.