På dette kursus har vi valgt at prioritere de praktiske øvelser, så der udover en kortere teoretisk indledning vil være mest fokus på demonstration af kirurgiske ekstraktioner og øvelser, hvor du som deltager selv foretager ekstraktioner af vanskelige tænder.
Vi skal træne ekstraktion af hjørnetænder, rovtænder og maxillære molarer – samt lukke oro-nasale fistler. Vi fokuserer på design af den gode gingivale flap, som holder – gerne hver gang.
Deltagerne opfordres til at tage deres egne ekstraktionsinstrumenter med. Vi kan hjælpe med at slibe og vurdere dem. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at anvende TEC’s instrumenter, hvis man ikke medbringer sine egne.
Dette kursus er relevant for alle dyrlæger, som laver tandbehandling på hunde.
Dette er et ”gå-hjem-og-brug-med-det-samme” kursus.