KURSUS

Fyraftenskursus om røntgenfund

Tandrøntgenbilleder er afgørende for at stille den rette diagnose om tandsygdomme. På dette fyraftenskursus får du en opdatering om de ting, vi ser efter, når vi vurderer tandrøntgenbilleder.
PRIS
DKK 1.800,-
VARIGHED
1 aften
MAX. ANTAL
20 personer

Fyraftenskursus om røntgenfund

På kurset lærer du at…

  • genkende normale, sunde strukturer
  • vurdere abnorme fund
  • diagnosticere almindelige tandlidelser
  • undgå de mest almindelige fejltolkninger

Tandrøntgen er en vigtig del af tandbehandlingen. Faktisk bør man slet ikke lave tandbehandlinger uden at kunne tage tandrøntgen. Det er nemlig tandrøntgen, vi bruger til at finde langt de fleste sygdomme i og omkring tænderne.

Men vi kender også til alle de situationer, hvor vi har taget et tandrøntgenbillede, men er i tvivl om, om det vi ser er normalt eller et udtryk for patologi.

For at kunne stille præcise diagnoser er det vigtigt, at vi kan positionere alle vores optagelser, så vi får ensartede billeder. På den måde kan vi vænne os til det normale – og så bliver det lettere at se, når noget er udenfor normalområdet.

Men det er også vigtigt at have nogle retningslinjer for, hvordan det normale ser ud.

Vi har derfor valgt at lave et fyraftenskursus om vurdering af tandrøntgenbilleder.

Vi mødes efter arbejde og starter med en sandwich. Bagefter bruger vi nogle timer på at se billeder og tale om, hvad der er normale fund, og hvad der er forskellige former for patologi.

Hvis du er ny inden for tandbehandling, kan du bruge kurset som en hurtig træning i at aflæse tandrøntgenbilleder og som en præsentation af forskellige patologiske fund. Har du erfaring med tandrøntgen, vil dette kursus være en kærkommen mulighed for at få genopfrisket hvad vi ser på billederne.

Fokus på dette kursus er vurdering af de billeder, vi optager. Vi gennemgår vigtigheden af korrekt positionering, men bruger mest tid på selve aflæsningen af billeder.

Prisen inkluderer kursusmaterialer, let traktement og kaffe/te-pause.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
dato for kursus

Dato og tid

Startdato: 7. maj 2019

Slutdato: 7. maj 2019
Tidspunkt: Kl. 17.30 – 21.00
dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Underviser

Specialdyrlæge Jens Ruhnau

målgruppe for kursus

Målgruppe

Kurset er udelukkende teoretisk og henvender sig til dyrlæger og veterinærsygeplejersker, som har ingen, lidt eller nogen erfaring med at tage tandrøntgenbilleder.

Afholdelsessted

TandDyreklinikken ApS
Måløv Værkstedsby 99,
2760 Måløv

Tilmeld dig kurset

Du tilmelder dig ved at udfylde dine kontaktinformationer her. Din kursusplads er sikret, når du modtager en bekræftelse.

Andre kurser der kunne have din interesse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!​

Nyhedsbrevtilmelding

Tilmeld dig og vær sikker på, altid at være blandt de første til at høre om vores kurser og arrangementer.