Skip to content

Kirurgisk ekstraktion, hund (april 2023)

Kurset er desværre fuldt booket!

Tilmeld dig ventelisten nederst på siden og få besked, hvis der bliver plads eller, når vi opretter et lignende kursus.​
FULDT BOOKET
PRIS (EKSKL. MOMS)
DKK 9.200,-
VARIGHED
2 dage
MAX. ANTAL
8 personer

Kirurgisk ekstraktion, hund (april 2023)

Dette kursus er det mest populære af alle vores kurser. Det afholdes normalt flere gange om året.

Alle tandproblemer kan i princippet løses ved at operere tænderne ud. Hunde er carnivore, og derfor sidder deres tænder rigtig godt fast i kæben. Mange dyrlæger oplever, at det er hårdt arbejde og forbundet med både komplikationer og risiko for skader, når større tænder skal opereres ud. Det skal vi træne på dette kursus, som har sin hovedvægt på den praktiske del.

Det er et kursus, Jens har undervist i mange gange, og som vi har udviklet og finpudset gennem årene. Vi har erfaring med, hvad det er for udfordringer, man normalt støder på ude på klinikkernes tandborde, og vi har løsningsforslag og ”cowboytricks” til at overkomme stort set alle udfordringer omkring ekstraktionerne.

Du kan teste forskellige teknikker og udstyr i vores center, og du er også velkommen til at tage dit eget udstyr med. Du kan få udstyret vurderet og få instruktion i at slibe det.

Kurset henvender sig til dyrlæger med ingen eller nogen erfaring inden for tandbehandling. Vi skal tage røntgenbilleder af tænderne før og efter ekstraktionerne, så erfaring med tandrøntgen er en fordel, men ikke et krav.

Der vil til kurset være en teoretisk gennemgang af procedurerne og en praktisk demonstration, inden deltagerne selv skal udføre ekstraktioner af de fleste typer tænder hos hunde.

Så kom og få lært nye eller få finpudset dine gamle teknikker til at lave kirurgiske ekstraktioner, så tandbehandling bliver sjovt i hverdagen i stedet for at være en udfordring.

dato for kursus

Dato og tid

Startdato: 11. april 2023

Slutdato: 12. april 2023
Tidspunkt: Begge dage kl. 9-16
dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Underviser

Specialdyrlæge Jens Ruhnau

Undervisningssprog

Dansk

målgruppe for kursus

Målgruppe

Dyrlæger, der arbejder i klinisk praksis med hunde.

Afholdelsessted

TandDyreklinikken ApS
Måløv Værkstedsby 99
2760 Måløv

Venteliste

Kurset er desværre fuldt booket! Tilmeld dig her og få besked, hvis der bliver plads eller, når vi opretter et lignende kursus.​

Andre kurser der kunne have din interesse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!​

Nyhedsbrevtilmelding

Tilmeld dig og vær sikker på, altid at være blandt de første til at høre om vores kurser og arrangementer.