Den grundige tandrensning er altafgørende for videre diagnosticering og behandling. Behandlingen består af mange vigtige delprocesser. På denne kursusdag lærer du at få det hele med. Vi giver opskriften på at lave et forløb med en grundig tandrensning inklusive journalskrivning, så vi ikke overser noget og samtidig ikke skal bruge flere timer på en enkelt behandling.
Undervisningen omfatter hvilke instrumenter, der er vigtige, og hvordan de bruges og vedligeholdes. Tandrensning (oral status) er på flere og flere klinikker en selvstændig behandling, der genererer yderligere tandpatienter, og klinikkerne efterspørger medarbejdere med denne kompetence.
Kursusdagen er opdelt i både teori og praktiske øvelser. Teorien omfatter udvikling af periodontal sygdom, depuration (tandrensning), grov og fin. Desuden præsenteres andre patologiske fund kortvarigt.
Den praktiske del af kurset fokuserer på korrekt brug af instrumentarium og nem journalføring og giver forslag til et flow, der sætter behandlingen i system på en overskuelig måde.
Kurset er et intensiv-kursus med få deltagere for at sikre et maksimalt udbytte.