Dette kursus er et ”advanced course” for dig, der allerede ved, hvordan man laver rodbehandlinger, men som måske ikke er blevet helt så rutineret endnu eller måske ikke får lavet rodbehandlinger så ofte, som du kunne ønske dig.
Hvis du synes, at rodbehandling af de flerrodede tænder er en udfordring – pga. tid og teknik -og hvis du synes, at den kirurgiske retrograde rodbehandling er en stor udfordring, så skal du tage med på dette kursus.
Vi skal træne rodbehandling af rovtænder (108, 208, 309 og 409), og vi skal træne kirurgisk rodbehandling med apicectomi.
Der vil være et kortere teoretisk oplæg, men størstedelen af kurset vil foregå med praktiske øvelser. Her får du mulighed for at optimere dine færdigheder, og vi kan dele tips og tricks.
Jens vil demonstrere de forskellige procedurer, og du vil få rig mulighed for at arbejde individuelt på egen hånd (tand 😉 )