Mange af de patienter, vi ser i klinikken til forskellige tandbehandlinger, har knækkede tænder. Nogle gange er der kun slået et lille stykke af emaljen, andre gange er skaden mere alvorlig.
Dette kursus er målrettet dyrlæger og fagveterinærsygeplejersker i tandbehandling, som sidder med patienter til tandbehandlinger på klinikken. Der forudsættes ingen krav om erfaring med fyldningsmaterialer, så sidder du og vil gerne i gang med fyldninger, eller har klinikken nogle ”gamle” fyldningsmaterialer, som du trænger til et overblik over, så er dette kursus noget for dig!
På dette kursus skal vi lære at vurdere hvilken behandling, der kræves til forskellige typer af skader og hvilke materialer, der bruges til hvad.
Der bliver teoretisk gennemgang, men også tid til praktiske øvelser, hvor vi har hands-on med de forskellige typer af fyldningsmaterialer.
Dette kursus kan med fordel for dyrlæger kombineres med vores kursus i vitale overkapninger (partielle pulpektomier), som holdes dagen efter.