Skip to content

DDD Post-graduate | Practice Skills – Dentistry

Bliv mere sikker i tandbehandling af hund og kat. På dette praksisnære kursus for nyuddannede dyrlæger får du teoretisk viden og praktisk erfaring med alt fra tandrensning og tandrøntgen til kirurgiske tandekstraktioner.
PRIS
DKK 30.250,-
VARIGHED
Tre webinarer og to praktiske moduler
MAX. ANTAL
TILMELDING

DDD Post-graduate | Practice Skills – Dentistry

Bliv mere sikker i tandbehandling af hund og kat. På dette praksisnære kursus for nyuddannede dyrlæger får du teoretisk viden og praktisk erfaring med alt fra tandrensning og tandrøntgen til kirurgiske tandekstraktioner.

Bliv klædt på til tandbehandling i praksis

Vil du blive mere sikker i arbejdet med tandpatienter i familiedyrspraksis? På DDD Post-graduate | Practice Skills – Dentistry får du et solidt fagligt og praktisk fundament til at undersøge og behandle hunde og katte med tandproblemer.

Kurset er det første i DDD Post-graduate, en kursusserie målrettet dyrlæger, der er uddannet inden for de seneste fem år. Undervisningen kombinerer teoretisk viden med intensiv praktisk træning, så du får redskaberne til selvstændigt at håndtere størstedelen af de tandpatienter, du møder i den daglige praksis.

Fra teori til praktiske færdigheder

Forløbet består af tre webinarer og to praktiske moduler fordelt på i alt fem kursusdage. Du bliver introduceret til oral anatomi, periodontal sygdom, instrumentlære, tandrøntgen, oral patologi og ekstraktionsteknikker.

På de praktiske moduler arbejder du ved din egen dental unit med egne håndinstrumenter og kadaver, så du får rig mulighed for at øve teknikkerne. Du lærer blandt andet at gennemføre en komplet oral undersøgelse med tandrensning, fuld tandrøntgen og journalisering samt at udføre både lukkede og åbne kirurgiske tandekstraktioner.

Undervisning ved specialist i veterinær odontologi

Undervisningen varetages af Jens Ruhnau, specialdyrlæge i veterinær odontologi, og kurset er udviklet i samarbejde med TandDyreklinikken, hvor de praktiske moduler også afholdes.

Webinarerne foregår online, og du har adgang til dem gennem hele kursusforløbet.

Målgruppe og kursusbevis

Kurset er forbeholdt medlemmer af DDD med dansk autorisation, som har afsluttet dyrlægeuddannelsen inden for de seneste fem år.

Efter gennemført kursus modtager du et kursusbevis. Kurset afsluttes uden eksamen og giver ikke en formel titel.

Tilmeldingsfrist

Mandag 1. marts 2027 hos DDD.

dato for kursus

Dato og tid

Startdato: 25. august 2027

Slutdato: 15. oktober 2027
Tidspunkt: Webinarer kl. 18 – Praktisk modul kl. 9-16
dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Underviser

Specialdyrlæge Jens Ruhnau

Undervisningssprog

Dansk

målgruppe for kursus

Målgruppe

Nyuddannede dyrlæger

Afholdelsessted

TandDyreklinikken ApS
Måløv Værkstedsby 99
2760 Måløv

TILMELD KURSET

Tilmeld dig vores kurser nyhedsbrev!

Kurser nyhedsbrev

Tilmeld dig og vær sikker på, altid at være blandt de første til at høre om vores kurser og arrangementer.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld dig webshoppens nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder og tilbud.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Ved tilmelding giver jeg tilladelse til, at TandDyreklinikken må opbevare mine data og kontakte mig pr. e-mail med tilbud og nyheder.

Lise Hedegaard

Silkeborg Dyrehospital

“Jeg vil anbefale kurset til alle, der ønsker at styrke deres faglige kunnen inden for tandbehandlinger. Jeg har tidligere været på kurser, hvor jeg aldrig rigtig kom i gang med at bruge det, jeg havde lært. At LEVD-kurset afsluttes med eksamen kan måske virke skræmmende for nogen, men det er netop det, der gjorde at jeg kom i gang med at bruge det jeg lærte med det sammen. Nu venter jeg bare på at, de får sammensat LEVD 2.0 kurset ;-)

Jeg var allerede interesseret i faget og ledte efter en efteruddannelse, der ville gøre mig stand til at udføre mere avancerede procedurer. Samtidig måtte uddannelsen gerne være meget ”hands-on”. At uddannelsen afsluttede med case-log og eksamen vidste jeg ville være en stor fordel, for på den måde var jeg ”tvunget” til at bruge det jeg lærte i min dagligdag.

Jeg har nu en meget større faglig viden om tandbehandlinger og kan tilbyde mine patienter en bedre behandling på et fagligt højere niveau end, inden jeg tog uddannelsen. Derudover kan jeg nu udføre avancerede procedurer som tandregulering og rodbehandlinger af egne og henviste patienter

Det er tydeligt, at Jens brænder for sit fag, og det smitter af på hans elever. Det er dejligt at blive undervist af en, hvor man kan stole på, at det faglige niveau er højt – både teoretisk og praktisk.

Derudover er der en utrolig god stemning på Tanddyreklinikken, og jeg har glædet mig til hvert kursusforløb hos Jens og Lene.”

Jens er en meget levende underviser, der formår at holde alles opmærksomhed 100 %. Han og alle på klinikken er meget venlige og støttende, og man føler sig meget velkommen og i trygge hænder i processen med at lære nye og ret svære ting.

Jeg bruger dagligt uddannelsen, jeg laver flere specialbehandlinger på klinikkens egne patienter og får hver uge henvisninger fra kollegaer i området.

Jeg er blevet mere sikker i min vurdering og forståelse af tand/mundhulelidelser, jeg har øget antallet af patienter, hjulpet mine kollegaer til bedre forståelse af tandproblematikker, og ikke mindst har jeg fået flere spændende opgaver.”

Johanne Aakjer

Anicura Rynkeby Dyreklinik

“Det er en virkelig god uddannelse for de dyrlæger, der arbejder med tænder. Du kommer igennem alle aspekter af tænder. Din faglighed øges væsentligt, og det er en stor daglig tilfredsstillelse at kunne give de korrekte råd og vejledninger til kunderne samt tilbyde den faglige mest korrekte diagnosticering og behandling af patienten.

Det har gjort en stor forskel! Du er fagligt klædt virkelig fint på til at kunne give en god vejledning og problemløsning. Du har fået mange flere værktøjer at arbejde med. Der er en stor faglig tilfredsstillelse i at være sikker på at tilbyde den korrekte behandling samt også at kunne tilbyde mere avanceret behandling. I stedet for næsten kun at ekstrahere tænder er det tilfredsstillende at kunne tilbyde og udføre mere avancerede behandlingsteknikker. Det gør hverdagen klart sjovere og mere interessant.

Jens har en rigtig god formidlingsevne. Han er god til at forklare og fremlægge emnerne- og har ofte en god humor med i fremlæggelsen. Han virker til at have god tålmodighed til alle spørgsmål🙂 Han har en høj faglig standard, som han giver videre i undervisningen.

Det har været supergodt! Det bliver meget mere intensivt. Man kommer til at kende hinanden godt på holdet, kan sparre mere med hinanden, og der er god tid til at få hjælp under de praktiske øvelser.”

Karin Vestergaard

AniCura Dyreklinikken Nørresundby

“Jeg giver Jens LEVDuddannelsen og Tanddyreklinikken de allerbedste anbefalinger. Det er en virkelig god og praktisk relevant uddannelse, som jeg vil anbefale til alle, der gerne vil i gang med avanceret tandarbejde i praksis. Det er et intensivt forløb, og der følger en del hjemmearbejde med, som dog alt sammen er med til at højne ens niveau ret hurtigt.

Jens er en meget levende underviser, der formår at holde alles opmærksomhed 100 %. Han og alle på klinikken er meget venlige og støttende, og man føler sig meget velkommen og i trygge hænder i processen med at lære nye og ret svære ting.

Jeg bruger dagligt uddannelsen, jeg laver flere specialbehandlinger på klinikkens egne patienter og får hver uge henvisninger fra kollegaer i området.

Jeg er blevet mere sikker i min vurdering og forståelse af tand/mundhulelidelser, jeg har øget antallet af patienter, hjulpet mine kollegaer til bedre forståelse af tandproblematikker, og ikke mindst har jeg fået flere spændende opgaver.”

Vi holder juleferie fra den 19. december til og med den 4. januar​

TandDyreklinikken søger veterinærsygeplejerske