Skip to content

TandDyreklinikkens Level of Excellence in Veterinary Dentistry (TDK-LEVD)

Denne uddannelse er til dig, som gerne vil være tanddyrlæge. Du vil blive undervist i alle de tandbehandlingstyper, man normalt vil kunne møde som praktiserende dyrlæge inden for familiedyr.

Programmet er sammensat af både teoretiske forelæsninger, mange praktiske øvelser og hjemmeopgaver.

Uddannelsen gennemføres med et lille hold på kun otte deltagere, så udbyttet bliver bedst muligt, både i den teoretiske klasseundervisning, hvor den faglige diskussion bliver lettere, og til de praktiske øvelser, hvor der er rigeligt med udstyr, og ventetiden på hjælp fra underviseren er minimal. Samtidig skaber de små hold en tryg stemning, så spørgsmål og erfaringsudveksling bliver en naturlig del af undervisningen.

Underviser er Jens Ruhnau (Dyrlæge, Specialdyrlæge i veterinær odontologi, EBVS European Veterinary Specialist in Dentistry, Dipl.EVDC). Andre undervisere kan blive inviteret til specielle emner. Hvis det er tilfældet, vil underviseren altid være på Diplomate niveau.

Programmet består af seks moduler og en eksamen – i alt 20 dage. Undervisningsmodulerne bliver støttet af hjemmeopgaver, som deltagerne skal lave mellem de enkelte moduler. Der må påregnes en del timer til denne ”lektielæsning”.

Afhængigt af hvor meget udstyr og materialer til tandbehandling klinikken råder over, kan der være behov for, at dette skal købes. Har du intet andet udstyr end en tandunit og tandrøntgen samt lidt instrumenter til tandrensning og til at operere tænder ud med, kan der være behov for udstyr op til omkring 30.000 kr. i alt.

Hjemmeopgaverne er obligatoriske og skal alle godkendes, inden kandidaten kan få lov til at gå op til eksamen.

Kursusprogram og datoer for 2025/2026 holdet:

Ret til ændringer forbeholdes.

Modul 1: Den 27. - 30. oktober 2025

  • Anatomi
  • Embryologi
  • Dental røntgen

Modul 2: Den 19. - 21. januar 2026

  • Periodontologi
  • Tandunits
  • Håndinstrumenter
  • Ergonomi
  • Depuration/Tandrensning/COHAT
  • Tandjournaler
  • Periodontal kirurgi
  • Implementering af tandbehandling i klinikken
  • Hjemmeprofylakse

Modul 3: Den 24. - 26. marts 2026

  • Smertebehandling
  • Lokalanalgesier
  • Tandfrakturer
  • Mundhulebetændelse
  • Resorptive læsioner
  • Ekstraktioner

Modul 4: Den 2. - 4. juni 2026

  • Fyldninger
  • Vital Pulpa Terapi (VPT)

Modul 5: Den 24. - 26. august 2026

  • Rodbehandling

Modul 6: Den 27. – 29. oktober 2026

  • Okklusion/Fejlbid
  • Basal orthodontisk behandling

Eksamen: Den 24. februar 2027

Eksamen

For at kunne gå til LEVD-eksamen skal man have alle sine opgaver under uddannelsen godkendt.
Hvert hold af LEVD har en række moduler afsluttende med en eksamen (den ordinære eksamen). Deltagelse i den ordinære eksamen, som afholdes nogle måneder efter sidste modul, er inkluderet i kursusafgiften.

Man er velkommen til at gå til LEVD-eksamen på et senere tidspunkt.

Dette kan komme på tale, hvis man ikke består den ordinære eksamen, eller hvis man ikke har fået godkendt alle opgaver (inklusive case-log) inden fristen. Der kan også være andre årsager (personlige, jobskifte, tidspres), som betyder, at man ikke går til den ordinære eksamen.

Der er ingen begrænsning på, hvor mange gange man kan gå til LEVD-eksamen (medmindre man består og derfor ikke kan gå op igen). Der er heller ingen begrænsning på, hvor lang tid der kan gå, fra man havde sin undervisning, til man ønsker at gå til eksamen.

Der kan dog med tiden komme ændringer i pensum og opgavekrav til LEVD-eksamen. Det påhviler den enkelte kandidat selv at holde sig ajour med eksamenskrav og deadlines for aflevering og godkendelse af opgaver samt tilmelding til eksamen.

Deltagelse i LEVD-eksamen udover den ordinære eksamen koster DKK 5.000 pr. kandidat pr. forsøg.

Hjemmeopgaver

En række obligatoriske hjemmeopgaver skal, inden for en given deadline, afleveres og godkendes, før man kan godkendes til at gå til eksamen.

Hvis en deltager ikke møder til et modul, skrives i stedet en afløsningsopgave efter kursuslederens instruktioner til aflevering inden en given deadline.

Mangler en kursist deltagelse i tre eller flere af de seks moduler, kan man ikke godkendes til at deltage i eksamen, selvom man har fået godkendt afløsningsopgaver.

Betaling

Pris DKK 124.000 (+ moms).

Prisen inkluderer undervisning, udleverede noter, lærebog (Wigg’s Veterinary Dentistry – Principles and Practice, 2nd. ed. af Heidi Lobprise), fortæring i forbindelse med undervisningen og eksamen.

Depositum på DKK 10.000 (+moms) betales senest to uger efter registrering.

Resterende kursusafgift (DKK 114.000) betales senest seks uger inden kursusstart (modul 1).

Tilmelding er bindende. Ved afmelding refunderes depositum ikke.

Efter påbegyndt uddannelse er det ikke muligt at få refunderet uddannelsesafgiften, og pladsen kan ikke overdrages til andre.

Du kan læse mere om vores salgsbetingelser her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!​

Nyhedsbrevtilmelding

Tilmeld dig og vær sikker på, altid at være blandt de første til at høre om vores kurser og arrangementer.

Lise Hedegaard

Silkeborg Dyrehospital

“Jeg vil anbefale kurset til alle, der ønsker at styrke deres faglige kunnen inden for tandbehandlinger. Jeg har tidligere været på kurser, hvor jeg aldrig rigtig kom i gang med at bruge det, jeg havde lært. At LEVD-kurset afsluttes med eksamen kan måske virke skræmmende for nogen, men det er netop det, der gjorde at jeg kom i gang med at bruge det jeg lærte med det sammen. Nu venter jeg bare på at, de får sammensat LEVD 2.0 kurset ;-)

Jeg var allerede interesseret i faget og ledte efter en efteruddannelse, der ville gøre mig stand til at udføre mere avancerede procedurer. Samtidig måtte uddannelsen gerne være meget ”hands-on”. At uddannelsen afsluttede med case-log og eksamen vidste jeg ville være en stor fordel, for på den måde var jeg ”tvunget” til at bruge det jeg lærte i min dagligdag.

Jeg har nu en meget større faglig viden om tandbehandlinger og kan tilbyde mine patienter en bedre behandling på et fagligt højere niveau end, inden jeg tog uddannelsen. Derudover kan jeg nu udføre avancerede procedurer som tandregulering og rodbehandlinger af egne og henviste patienter

Det er tydeligt, at Jens brænder for sit fag, og det smitter af på hans elever. Det er dejligt at blive undervist af en, hvor man kan stole på, at det faglige niveau er højt – både teoretisk og praktisk.

Derudover er der en utrolig god stemning på Tanddyreklinikken, og jeg har glædet mig til hvert kursusforløb hos Jens og Lene.”

Jens er en meget levende underviser, der formår at holde alles opmærksomhed 100 %. Han og alle på klinikken er meget venlige og støttende, og man føler sig meget velkommen og i trygge hænder i processen med at lære nye og ret svære ting.

Jeg bruger dagligt uddannelsen, jeg laver flere specialbehandlinger på klinikkens egne patienter og får hver uge henvisninger fra kollegaer i området.

Jeg er blevet mere sikker i min vurdering og forståelse af tand/mundhulelidelser, jeg har øget antallet af patienter, hjulpet mine kollegaer til bedre forståelse af tandproblematikker, og ikke mindst har jeg fået flere spændende opgaver.”

Johanne Aakjer

Anicura Rynkeby Dyreklinik

“Det er en virkelig god uddannelse for de dyrlæger, der arbejder med tænder. Du kommer igennem alle aspekter af tænder. Din faglighed øges væsentligt, og det er en stor daglig tilfredsstillelse at kunne give de korrekte råd og vejledninger til kunderne samt tilbyde den faglige mest korrekte diagnosticering og behandling af patienten.

Det har gjort en stor forskel! Du er fagligt klædt virkelig fint på til at kunne give en god vejledning og problemløsning. Du har fået mange flere værktøjer at arbejde med. Der er en stor faglig tilfredsstillelse i at være sikker på at tilbyde den korrekte behandling samt også at kunne tilbyde mere avanceret behandling. I stedet for næsten kun at ekstrahere tænder er det tilfredsstillende at kunne tilbyde og udføre mere avancerede behandlingsteknikker. Det gør hverdagen klart sjovere og mere interessant.

Jens har en rigtig god formidlingsevne. Han er god til at forklare og fremlægge emnerne- og har ofte en god humor med i fremlæggelsen. Han virker til at have god tålmodighed til alle spørgsmål🙂 Han har en høj faglig standard, som han giver videre i undervisningen.

Det har været supergodt! Det bliver meget mere intensivt. Man kommer til at kende hinanden godt på holdet, kan sparre mere med hinanden, og der er god tid til at få hjælp under de praktiske øvelser.”

Karin Vestergaard

AniCura Dyreklinikken Nørresundby

“Jeg giver Jens LEVDuddannelsen og Tanddyreklinikken de allerbedste anbefalinger. Det er en virkelig god og praktisk relevant uddannelse, som jeg vil anbefale til alle, der gerne vil i gang med avanceret tandarbejde i praksis. Det er et intensivt forløb, og der følger en del hjemmearbejde med, som dog alt sammen er med til at højne ens niveau ret hurtigt.

Jens er en meget levende underviser, der formår at holde alles opmærksomhed 100 %. Han og alle på klinikken er meget venlige og støttende, og man føler sig meget velkommen og i trygge hænder i processen med at lære nye og ret svære ting.

Jeg bruger dagligt uddannelsen, jeg laver flere specialbehandlinger på klinikkens egne patienter og får hver uge henvisninger fra kollegaer i området.

Jeg er blevet mere sikker i min vurdering og forståelse af tand/mundhulelidelser, jeg har øget antallet af patienter, hjulpet mine kollegaer til bedre forståelse af tandproblematikker, og ikke mindst har jeg fået flere spændende opgaver.”

Vi holder lukket fra den 24. december 2024 til og med den 5. januar 2025 - begge dage incl.

TandDyreklinikken søger veterinærsygeplejerske