Skip to content

Tandrøntgen (Dental røntgen) – april 2025

Kurset er desværre fuldt booket!

Tilmeld dig ventelisten nederst på siden og få besked, hvis der bliver plads eller, når vi opretter et lignende kursus.​
FULDT BOOKET
PRIS (EKSKL. MOMS)
DKK 5.800,-
VARIGHED
1 dag
MAX. ANTAL
8 personer

Tandrøntgen (Dental røntgen) – april 2025

Tandrøntgen er en vigtig del af den veterinære tandbehandling. De fleste diagnoser stilles netop ud fra røntgenbillederne af patienternes tænder. Det er derfor vigtigt at kunne tage gode tandrøntgenbilleder.

Men udover at kunne tage gode tandrøntgenbilleder skal vi også lære at vurdere billederne. Vi skal kunne se, hvad der er normalt, og hvad der er patologisk, så vi kan tilbyde den rette behandling.

På dette kursus bliver der både mulighed for at træne optagelser af billeder og for at vurdere forskellige fund – også de normale.

Vi skal træne optagelser af en ”fuld status” tandrøntgen (dvs. optagelser af alle tænderne) på både hund og kat, og vi skal vurdere en række billeder af forskellige typer fund.

Kurset henvender sig til dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der har lidt eller ingen erfaring med tandrøntgenbilleder, eller som blot ønsker sig en opdatering af deres færdigheder.

Vi har mobile røntgenskærme på TandDyreklinikken, men deltagerne er velkomne til at medbringe deres eget røntgenforklæde, hvis de vil kunne bevæge sig mere frit omkring optagelserne under de praktiske øvelser.

dato for kursus

Dato og tid

Startdato: 24. april 2025

Slutdato: 24. april 2025
Tidspunkt: Kl. 9-16
dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Underviser

Specialdyrlæge Jens Ruhnau

Undervisningssprog

Dansk

målgruppe for kursus

Målgruppe

Dyrlæger og Veterinærsygeplejersker

Afholdelsessted

TandDyreklinikken ApS
Måløv Værkstedsby 99
2760 Måløv

Venteliste

Kurset er desværre fuldt booket! Tilmeld dig her og få besked, hvis der bliver plads eller, når vi opretter et lignende kursus.​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!​

Nyhedsbrevtilmelding

Tilmeld dig og vær sikker på, altid at være blandt de første til at høre om vores kurser og arrangementer.

Lise Hedegaard

Silkeborg Dyrehospital

“Jeg vil anbefale kurset til alle, der ønsker at styrke deres faglige kunnen inden for tandbehandlinger. Jeg har tidligere været på kurser, hvor jeg aldrig rigtig kom i gang med at bruge det, jeg havde lært. At LEVD-kurset afsluttes med eksamen kan måske virke skræmmende for nogen, men det er netop det, der gjorde at jeg kom i gang med at bruge det jeg lærte med det sammen. Nu venter jeg bare på at, de får sammensat LEVD 2.0 kurset ;-)

Jeg var allerede interesseret i faget og ledte efter en efteruddannelse, der ville gøre mig stand til at udføre mere avancerede procedurer. Samtidig måtte uddannelsen gerne være meget ”hands-on”. At uddannelsen afsluttede med case-log og eksamen vidste jeg ville være en stor fordel, for på den måde var jeg ”tvunget” til at bruge det jeg lærte i min dagligdag.

Jeg har nu en meget større faglig viden om tandbehandlinger og kan tilbyde mine patienter en bedre behandling på et fagligt højere niveau end, inden jeg tog uddannelsen. Derudover kan jeg nu udføre avancerede procedurer som tandregulering og rodbehandlinger af egne og henviste patienter

Det er tydeligt, at Jens brænder for sit fag, og det smitter af på hans elever. Det er dejligt at blive undervist af en, hvor man kan stole på, at det faglige niveau er højt – både teoretisk og praktisk.

Derudover er der en utrolig god stemning på Tanddyreklinikken, og jeg har glædet mig til hvert kursusforløb hos Jens og Lene.”

Jens er en meget levende underviser, der formår at holde alles opmærksomhed 100 %. Han og alle på klinikken er meget venlige og støttende, og man føler sig meget velkommen og i trygge hænder i processen med at lære nye og ret svære ting.

Jeg bruger dagligt uddannelsen, jeg laver flere specialbehandlinger på klinikkens egne patienter og får hver uge henvisninger fra kollegaer i området.

Jeg er blevet mere sikker i min vurdering og forståelse af tand/mundhulelidelser, jeg har øget antallet af patienter, hjulpet mine kollegaer til bedre forståelse af tandproblematikker, og ikke mindst har jeg fået flere spændende opgaver.”

Johanne Aakjer

Anicura Rynkeby Dyreklinik

“Det er en virkelig god uddannelse for de dyrlæger, der arbejder med tænder. Du kommer igennem alle aspekter af tænder. Din faglighed øges væsentligt, og det er en stor daglig tilfredsstillelse at kunne give de korrekte råd og vejledninger til kunderne samt tilbyde den faglige mest korrekte diagnosticering og behandling af patienten.

Det har gjort en stor forskel! Du er fagligt klædt virkelig fint på til at kunne give en god vejledning og problemløsning. Du har fået mange flere værktøjer at arbejde med. Der er en stor faglig tilfredsstillelse i at være sikker på at tilbyde den korrekte behandling samt også at kunne tilbyde mere avanceret behandling. I stedet for næsten kun at ekstrahere tænder er det tilfredsstillende at kunne tilbyde og udføre mere avancerede behandlingsteknikker. Det gør hverdagen klart sjovere og mere interessant.

Jens har en rigtig god formidlingsevne. Han er god til at forklare og fremlægge emnerne- og har ofte en god humor med i fremlæggelsen. Han virker til at have god tålmodighed til alle spørgsmål🙂 Han har en høj faglig standard, som han giver videre i undervisningen.

Det har været supergodt! Det bliver meget mere intensivt. Man kommer til at kende hinanden godt på holdet, kan sparre mere med hinanden, og der er god tid til at få hjælp under de praktiske øvelser.”

Karin Vestergaard

AniCura Dyreklinikken Nørresundby

“Jeg giver Jens LEVDuddannelsen og Tanddyreklinikken de allerbedste anbefalinger. Det er en virkelig god og praktisk relevant uddannelse, som jeg vil anbefale til alle, der gerne vil i gang med avanceret tandarbejde i praksis. Det er et intensivt forløb, og der følger en del hjemmearbejde med, som dog alt sammen er med til at højne ens niveau ret hurtigt.

Jens er en meget levende underviser, der formår at holde alles opmærksomhed 100 %. Han og alle på klinikken er meget venlige og støttende, og man føler sig meget velkommen og i trygge hænder i processen med at lære nye og ret svære ting.

Jeg bruger dagligt uddannelsen, jeg laver flere specialbehandlinger på klinikkens egne patienter og får hver uge henvisninger fra kollegaer i området.

Jeg er blevet mere sikker i min vurdering og forståelse af tand/mundhulelidelser, jeg har øget antallet af patienter, hjulpet mine kollegaer til bedre forståelse af tandproblematikker, og ikke mindst har jeg fået flere spændende opgaver.”

Vi holder lukket fra den 24. december 2024 til og med den 5. januar 2025 - begge dage incl.

TandDyreklinikken søger veterinærsygeplejerske