Tandrøntgen – avanceret (september 2026)

Tandrøntgen – avanceret

På dette kursus gennemgås de optagelser, vi anvender til at supplere vores ”almindelige” fuld status på hund og kat. Det er særlige optagelser for at afsløre fæstetab, periapikal patologi og dentindække over pulpa ved frakturerede tænder.

Kurset omfatter teoretisk undervisning med billedeksempler, demonstrationer og praktiske øvelser, hvor deltagerne selv får lov til at prøve kræfter med de forskellige teknikker.

Kurset er både for dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Der forventes forudgående kendskab til basal teknik i optagelse af tandrøntgen på hund og kat.

Tandrøntgen – avanceret
Tandrøntgen – avanceret

Kirurgisk ekstraktion hund, advanced (maj 2026)

tandudtræk hund

Dette er kurset til dig, som allerede laver kirurgiske ekstraktioner og har nogen erfaring med tandrøntgen samt lokalbedøvelse.

Kurset fokuserer på de vanskelige ekstraktioner, tip og tricks til at gøre det lettere og undgå komplikationer. Vi træner også hvordan man overvinder udfordringer som fakturerede rødder og rodrester i næsehulen eller i canalis mandibularis.

Vi lukker også oronasale fistler med double layer teknik.

Der vil være teoretiske oplæg, men det meste af tiden vil være dedikeret til praktiske demonstrationer og øvelser. Der bliver også tid til at træne enkelte teknikker, som du selv som kursusdeltager ønsker at blive bedre til.

Du er velkommen til at tage dine egne håndinstrumenter med, så du kan få dem vurderet (og eventuelt slebet), men du kan også anvende TandDyreklinikkens udstyr.

Kirurgisk ekstraktion hund – februar 2026

Avanceret-kirurgisk-ekstraktion-hund

Dette er kurset til dig, som vil træne kirurgiske ekstraktioner på hund.

Kurset gennemgår instrumentarium – hvad er ”need to have”, og hvad er ”nice to have”- samt diverse teknikker for kirurgisk ekstraktion. Vi træner kirurgiske ekstraktioner af de fleste tænder på hund.

Vi gennemgår lokalanalgesier. Kurset omfatter også kort gennemgang af røntgen optage teknikker.

Kurset er målrettet dyrlæger, som har ingen eller lidt erfaring med tandbehandling, og dyrlæger, som gerne vil have deres teknikker for kirurgisk tandekstraktion opdateret.

Der vil være teoretisk gennemgang, men også meget tid til praktiske øvelser både med hensyn til ekstraktioner, røntgenbilleder og lokalanalgesier.

Periodontal kirurgi (juni 2026)

Periodontal kirurgi

Når tandrensningen skal være mere end bare at fjerne plak og tandsten. Dette kursus er for dyrlæger, som gerne vil løfte deres niveau indenfor tandbehandling.

Vi gennemgår en række teknikker til at lave tandbevarende operationer i form af periodontal kirurgi, flapkirurgi og knogleopbygning.

Kurset er for dyrlæger med basal viden om tandbehandling. Der veksles mellem teoretisk undervisning, demonstrationer og praktiske øvelser på hund.

Periodontal kirurgi
Periodontal kirurgi

Fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling 2026/2027

Efteruddannelse-veterinaersygeplejersker

Efteruddannelsen i tandbehandling var i 2009 den anden fagveterinærsygeplejerske-uddannelse, der blev udbudt i Danmark. Den henvender sig til veterinærsygeplejersker i klinisk praksis, der har en generel interesse i tandbehandling og ønsker at udvide sine kompetencer på området.

Hvem udbyder efteruddannelsen?

Efteruddannelsen i tandbehandling udbydes i samarbejde mellem Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Den Danske Dyrlægeforening og Tanddyreklinikken.

Formål og opbygning af uddannelsen

Formålet er at give deltagerne teoretisk og praktisk basisviden om anatomi, sygdomsudvikling, forebyggelse og praktisk behandling af sygdomme i mundhulen hos dyr.

Praktisk del: Deltagerne forventes at opbygge en praktisk kunnen i tandrensning, polering, periodontal behandling, instrumentkendskab herunder brug og vedligehold samt profylakse og klientvejledning. Desuden lærer deltagerne at optage og vurdere tandrøntgenbilleder. Teoretisk del: Deltagerne vil få en bred forståelse for sygdomsudvikling i mundhulen og blive i stand til at erkende lidelser, så den korrekte behandling iværksættes i tide. Den teoretiske del omfatter embryologi, anatomi, patologi, periodontologi og traumebehandling.

Udbytte

Deltagerne får mulighed for at gennemarbejde implementering af tandbehandling på deres egen klinik, med alt fra klientbrochurer, flow, behandlingsprotokoller, journalisering og profylakse.

En færdiguddannet fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling vil som en aktiv deltager i klinikkens tandteam være uundværlig i opbygningen/optimeringen af tandafdelingen i enhver praksis.

Metode

Uddannelsen er opbygget af 5 moduler á 2-3 dages varighed samt en afsluttende eksamen – fordelt over ca 1 år.

Der må påregnes en del hjemmearbejde i forbindelse med opgaver imellem de forskellige moduler. Klinikkens udstyr og journaler skal anvendes i forbindelse med flere af opgaverne. Alle moduler samt eksamen foregår på Tanddyreklinikken, Måløv Værkstedsby 99, 2760 Måløv.

Eksamen

Den afsluttende eksamen er skriftlig og er ‘multiple choice’ – spørgsmål, som skal besvares indenfor 3 timer. Eksamen bedømmes som bestået eller ikke-bestået.

Efter gennemført uddannelse og eksamen, kan kursisterne opnå godkendelse som Fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling. Godkendelsen udstedes af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Den Danske Dyrlægeforening og Tanddyreklinikken.

Sprog

Undervisningen foregår på dansk. Lærebøger etc. er på både dansk og engelsk.

Adgangskrav

For at tage efteruddannelsen som Fagveterinærsygeplejerske i Tandbehandling, skal man være uddannet veterinærsygeplejerske og have autorisation fra Fødevarestyrelsen. Derudover skal man have 1 års anciennitet.

Det forudsættes, at klinikkerne har, eller planlægger at anskaffe, et minimum af udstyr til tandbehandling: Boremaskine/polerer, ultralydsrenser, tandrøntgen samt instrumenter til tandrensning, ekstraktioner og periodontalbehandling.

Der må påregnes en del hjemmearbejde i forbindelse med opgaverne imellem de enkelte moduler.

Pris

Prisen på efteruddannelse i tandbehandling er DKK 49.000,- ekskl. moms og inkluderer alle undervisningsmaterialer, lærebog samt frokostforplejning i forbindelse med alle moduler.

Datoer:

Modul 1: 2.-3. september 2026

Modul 2: 3. 5. november 2026

Modul 3: 28. – 29. januar 2027

Modul 4: 2.-3. marts 2027

Modul 5 25. 26. maj 2027

Eksamen: 18. juni 2027

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål vedr. efteruddannelsen i tandbehandling, er du altid velkommen til at kontakte os jf. ovenstående.

Spørgsmål vedr. uddannelsens indhold bedes rettet til: Jens eller Lene Ruhnau, tlf.: 4466 2040 eller på e-mail: info@tanddyreklinikken.dk

TandDyreklinikken Level of Excellence in Veterinary Dentistry (TDK-LEVD Theta 2026) – English

Dyrtandlæge uddannelse

The LEVD programme is a unique opportunity to receive a comprehensive education AND a degree that verifies a highly professional level in both theory and practice. It has the unique opportunity to sit an exam at the end of the programme.

The programme combines theoretical lectures, numerous practical training sessions, and homework and has no more than eight participants per class for maximum benefit from both theoretical teaching in class, where discussions on a professional level are easier, and in practical training sessions, where there is plenty of equipment, and time spent waiting for your teacher is kept at a minimum.

The programme consists of six modules and an exam – 20 days in total. The teaching modules are supported by home assignments that participants must complete in between modules. A certain number of hours for ’homework’ must be expected.