Eta er det syvende hold i rækken af LEVD og uddannelsen er blevet optimeret og rettet til ud fra de tilbagemeldinger vi har fået fra de tidligere hold – så vi hele tiden kan tilbyde den bedste undervisning.
LEVD uddannelsen er en helt unik mulighed for at få en samlet uddannelse OG en eksamen, der beviser et højt fagligt niveau både teoretisk og praktisk.
Programmet er sammensat af både teoretiske forelæsninger, mange praktiske øvelser og hjemmeopgaver.
Uddannelsen gennemføres med et lille hold på kun otte deltagere, så udbyttet bliver bedst muligt, både i den teoretiske klasseundervisning, hvor den faglige diskussion bliver lettere, og til de praktiske øvelser, hvor der er rigeligt med udstyr, og ventetiden på hjælp fra underviseren er minimal.
Programmet består af seks moduler og en eksamen – i alt 20 dage. Undervisningsmodulerne bliver støttet af hjemmeopgaver, som deltagerne skal lave mellem de enkelte moduler. Der må påregnes en del timer til denne ”lektielæsning”.
Lise Hedegaard
“Jeg vil anbefale kurset til alle, der ønsker at styrke deres faglige kunnen inden for tandbehandlinger. Jeg har tidligere været på kurser, hvor jeg aldrig rigtig kom i gang med at bruge det, jeg havde lært. At LEVD-kurset afsluttes med eksamen kan måske virke skræmmende for nogen, men det er netop det, der gjorde at jeg kom i gang med at bruge det jeg lærte med det sammen.”
Johanne Aakjer
“Det er en virkelig god uddannelse for de dyrlæger, der arbejder med tænder. Du kommer igennem alle aspekter af tænder. Din faglighed øges væsentligt, og det er en stor daglig tilfredsstillelse at kunne give de korrekte råd og vejledninger til kunderne samt tilbyde den faglige mest korrekte diagnosticering og behandling af patienten.”
Karin Vestergaard
“Jeg giver Jens LEVDuddannelsen og Tanddyreklinikken de allerbedste anbefalinger. Det er en virkelig god og praktisk relevant uddannelse, som jeg vil anbefale til alle, der gerne vil i gang med avanceret tandarbejde i praksis. Det er et intensivt forløb, og der følger en del hjemmearbejde med, som dog alt sammen er med til at højne ens niveau ret hurtigt.”

