Tandrøntgen er en vigtig del af den veterinære tandbehandling. De fleste diagnoser stilles netop ud fra røntgenbillederne af patienternes tænder. Det er derfor vigtigt at kunne tage gode tandrøntgenbilleder.
Men udover at kunne tage gode tandrøntgenbilleder skal vi også lære at vurdere billederne. Vi skal kunne se, hvad der er normalt, og hvad der er patologisk, så vi kan tilbyde den rette behandling.
På dette kursus bliver der både mulighed for at træne optagelser af billeder og for at vurdere forskellige fund – også de normale.
Vi skal træne optagelser af en ”fuld status” tandrøntgen (dvs. optagelser af alle tænderne) på både hund og kat, og vi skal vurdere en række billeder af forskellige typer fund.
Kurset henvender sig til dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der har lidt eller ingen erfaring med tandrøntgenbilleder, eller som blot ønsker sig en opdatering af deres færdigheder.
Vi har mobile røntgenskærme på TandDyreklinikken, men deltagerne er velkomne til at medbringe deres eget røntgenforklæde, hvis de vil kunne bevæge sig mere frit omkring optagelserne under de praktiske øvelser.
Efteruddannelsen i tandbehandling var i 2009 den anden fagveterinærsygeplejerske-uddannelse, der blev udbudt i Danmark. Den henvender sig til veterinærsygeplejersker i klinisk praksis, der har en generel interesse i tandbehandling og ønsker at udvide sine kompetencer på området.
Hvem udbyder efteruddannelsen?
Efteruddannelsen i tandbehandling udbydes i samarbejde mellem Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Den Danske Dyrlægeforening og Tanddyreklinikken.
Formål og opbygning af uddannelsen
Formålet
er at give deltagerne teoretisk og praktisk basisviden om anatomi,
sygdomsudvikling, forebyggelse og praktisk behandling af sygdomme i mundhulen
hos dyr.
Praktisk del: Deltagerne forventes at opbygge en praktisk kunnen i tandrensning, polering, periodontal behandling, instrumentkendskab herunder brug og vedligehold samt profylakse og klientvejledning. Desuden lærer deltagerne at optage og vurdere tandrøntgenbilleder. Teoretisk del: Deltagerne vil få en bred forståelse for sygdomsudvikling i mundhulen og blive i stand til at erkende lidelser, så den korrekte behandling iværksættes i tide. Den teoretiske del omfatter embryologi, anatomi, patologi, periodontologi og traumebehandling.
Udbytte
Deltagerne
får mulighed for at gennemarbejde implementering af tandbehandling på deres
egen klinik, med alt fra klientbrochurer, flow, behandlingsprotokoller,
journalisering og profylakse.
En færdiguddannet fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling vil som en aktiv deltager i klinikkens tandteam være uundværlig i opbygningen/optimeringen af tandafdelingen i enhver praksis.
Metode
Uddannelsen er opbygget af 5 moduler á 2-3 dages varighed samt en afsluttende eksamen – fordelt over ca 1 år.
Der må påregnes en del hjemmearbejde i forbindelse med opgaver imellem de forskellige moduler. Klinikkens udstyr og journaler skal anvendes i forbindelse med flere af opgaverne. Alle moduler samt eksamen foregår på Tanddyreklinikken, Måløv Værkstedsby 99, 2760 Måløv.
Eksamen
Den afsluttende eksamen er skriftlig og er ‘multiple choice’ – spørgsmål, som skal besvares indenfor 3 timer. Eksamen bedømmes som bestået eller ikke-bestået.
Efter gennemført uddannelse og eksamen, kan kursisterne opnå godkendelse som Fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling. Godkendelsen udstedes af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Den Danske Dyrlægeforening og Tanddyreklinikken.
Sprog
Undervisningen
foregår på dansk. Lærebøger etc. er på både dansk og engelsk.
Adgangskrav
For
at tage efteruddannelsen som Fagveterinærsygeplejerske i Tandbehandling, skal
man være uddannet veterinærsygeplejerske og have autorisation fra
Fødevarestyrelsen. Derudover skal man have 1 års anciennitet.
Det
forudsættes, at klinikkerne har, eller planlægger at anskaffe, et minimum af
udstyr til tandbehandling: Boremaskine/polerer, ultralydsrenser, tandrøntgen
samt instrumenter til tandrensning, ekstraktioner og periodontalbehandling.
Der må påregnes en del hjemmearbejde i forbindelse med opgaverne imellem de enkelte moduler.
Pris
Prisen på efteruddannelse i tandbehandling er DKK 49.000,- ekskl. moms og inkluderer alle undervisningsmaterialer, lærebog samt frokostforplejning i forbindelse med alle moduler.
Depositum vil blive opkrævet via faktura, som sendes til den betalingsansvarlige. Beløbet modregnes den samlede pris for uddannelsen. Depositum skal betales senest 14 dage efter tilmelding. Ved eventuel afmelding, returneres depositum ikke.
Optagelse sker efter ”først til mølle” princippet. Du modtager skriftlig besked, om du er optaget eller ej.
Tilmelding er bindende.
Ved afmelding efter påbegyndt uddannelse er det ikke muligt at få refunderet uddannelsesafgiften, og pladsen kan IKKE overdrages til andre
Datoer:
Modul 1 1. – 2. september 2027
Modul 2 2. – 4. november 2027
Modul 3 12. – 13. januar 2028
Modul 4 8. – 9. marts 2028
Modul 5 2. – 3. maj 2028
Eksamen 9. juni 2028
Yderligere oplysninger
Hvis
du har spørgsmål vedr. efteruddannelsen i tandbehandling, er du altid velkommen
til at kontakte os jf. ovenstående.
Spørgsmål vedr. uddannelsens indhold bedes rettet til: Jens eller Lene Ruhnau, tlf.: 4466 2040 eller på e-mail: education@tanddyreklinikken.dk
Dette er kurset til dig, som allerede laver kirurgiske ekstraktioner og har nogen erfaring med tandrøntgensamt lokalbedøvelse.
Kurset fokuserer på de vanskelige ekstraktioner, tip og tricks til at gøre det lettere og undgå komplikationer. Vi træner også hvordan man overvinder udfordringer som fakturerede rødder og rodrester i næsehulen eller i canalis mandibularis.
Vi lukker også oronasale fistler med double layer teknik.
Der vil være teoretiske oplæg, men det meste af tiden vil være dedikeret til praktiske demonstrationer og øvelser. Der bliver også tid til at træne enkelte teknikker, som du selv som kursusdeltager ønsker at blive bedre til.
Du er velkommen til at tage dine egne håndinstrumenter med, så du kan få dem vurderet (og eventuelt slebet), men du kan også anvende TandDyreklinikkens udstyr.
Tandrøntgen er en vigtig del af den veterinære tandbehandling. De fleste diagnoser stilles netop ud fra røntgenbillederne af patienternes tænder. Det er derfor vigtigt at kunne tage gode tandrøntgenbilleder.
Men udover at kunne tage gode tandrøntgenbilleder skal vi også lære at vurdere billederne. Vi skal kunne se, hvad der er normalt, og hvad der er patologisk, så vi kan tilbyde den rette behandling.
På dette kursus bliver der både mulighed for at træne optagelser af billeder og for at vurdere forskellige fund – også de normale.
Vi skal træne optagelser af en ”fuld status” tandrøntgen (dvs. optagelser af alle tænderne) på både hund og kat, og vi skal vurdere en række billeder af forskellige typer fund.
Kurset henvender sig til dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der har lidt eller ingen erfaring med tandrøntgenbilleder, eller som blot ønsker sig en opdatering af deres færdigheder.
Vi har mobile røntgenskærme på TandDyreklinikken, men deltagerne er velkomne til at medbringe deres eget røntgenforklæde, hvis de vil kunne bevæge sig mere frit omkring optagelserne under de praktiske øvelser.
Dette er kurset til dig, som vil træne kirurgiske ekstraktioner på hund.
Kurset gennemgår instrumentarium – hvad er ”need to have”, og hvad er ”nice to have”- samt diverse teknikker for kirurgisk ekstraktion. Vi træner kirurgiske ekstraktioner af de fleste tænder på hund.
Vi gennemgår lokalanalgesier. Kurset omfatter også kort gennemgang af røntgen optage teknikker.
Kurset er målrettet dyrlæger, som har ingen eller lidt erfaring med tandbehandling, og dyrlæger, som gerne vil have deres teknikker for kirurgisk tandekstraktion opdateret.
Der vil være teoretisk gennemgang, men også meget tid til praktiske øvelser både med hensyn til ekstraktioner, røntgenbilleder og lokalanalgesier.
Eta er det syvende hold i rækken af LEVD og uddannelsen er blevet optimeret og rettet til ud fra de tilbagemeldinger vi har fået fra de tidligere hold – så vi hele tiden kan tilbyde den bedste undervisning.
LEVD uddannelsen er en helt unik mulighed for at få en samlet uddannelse OG en eksamen, der beviser et højt fagligt niveau både teoretisk og praktisk.
Programmet er sammensat af både teoretiske forelæsninger, mange praktiske øvelser og hjemmeopgaver.
Uddannelsen gennemføres med et lille hold på kun otte deltagere, så udbyttet bliver bedst muligt, både i den teoretiske klasseundervisning, hvor den faglige diskussion bliver lettere, og til de praktiske øvelser, hvor der er rigeligt med udstyr, og ventetiden på hjælp fra underviseren er minimal.
Programmet består af seks moduler og en eksamen – i alt 20 dage. Undervisningsmodulerne bliver støttet af hjemmeopgaver, som deltagerne skal lave mellem de enkelte moduler. Der må påregnes en del timer til denne ”lektielæsning”.
“Jeg vil anbefale kurset til alle, der ønsker at styrke deres faglige kunnen inden for tandbehandlinger. Jeg har tidligere været på kurser, hvor jeg aldrig rigtig kom i gang med at bruge det, jeg havde lært. At LEVD-kurset afsluttes med eksamen kan måske virke skræmmende for nogen, men det er netop det, der gjorde at jeg kom i gang med at bruge det jeg lærte med det sammen.”
“Det er en virkelig god uddannelse for de dyrlæger, der arbejder med tænder. Du kommer igennem alle aspekter af tænder. Din faglighed øges væsentligt, og det er en stor daglig tilfredsstillelse at kunne give de korrekte råd og vejledninger til kunderne samt tilbyde den faglige mest korrekte diagnosticering og behandling af patienten.”
“Jeg giver Jens LEVDuddannelsen og Tanddyreklinikken de allerbedste anbefalinger. Det er en virkelig god og praktisk relevant uddannelse, som jeg vil anbefale til alle, der gerne vil i gang med avanceret tandarbejde i praksis. Det er et intensivt forløb, og der følger en del hjemmearbejde med, som dog alt sammen er med til at højne ens niveau ret hurtigt.”
Når man afkorter en hjørnetand – fx på grund af et fejlbid/malokklusion – blotlægger man normalt den vitale pulpa. Denne blottede pulpa kræver behandling for at kunne overleve. Det samme gælder for friske traumatiske skader med komplicerede tandfrakturer (yngre end 24-48 timer).
Behandlingen for at få tandnerven (pulpa) til at leve videre kaldes en vital pulpa terapi. Det kan også kaldes en delvis rodbehandling.
Ved korrekt behandling af pulpa og valg af korrekt mellemlag til vores fyldning har behandlingen en god prognose.
På dette kursus gennemgår vi teorien for vital pulpa terapi og laver praktiske øvelser på hundetænder.
Så er du dyrlæge med interesse for lidt mere avancerede tandbehandlinger, så kan dette kursus være noget for dig. Hvis du ikke har helt styr på brug af fyldningsmaterialer, kan du med fordel kombinere med vores kursus i tandfyldninger, som afholdes dagen inden dette kursus.
Mange af de patienter, vi ser i klinikken til forskellige tandbehandlinger, har knækkede tænder. Nogle gange er der kun slået et lille stykke af emaljen, andre gange er skaden mere alvorlig.
Dette kursus er målrettet dyrlæger og fagveterinærsygeplejersker i tandbehandling, som sidder med patienter til tandbehandlinger på klinikken. Der forudsættes ingen krav om erfaring med fyldningsmaterialer, så sidder du og vil gerne i gang med fyldninger, eller har klinikken nogle ”gamle” fyldningsmaterialer, som du trænger til et overblik over, så er dette kursus noget for dig!
På dette kursus skal vi lære at vurdere hvilken behandling, der kræves til forskellige typer af skader og hvilke materialer, der bruges til hvad.
Der bliver teoretisk gennemgang, men også tid til praktiske øvelser, hvor vi har hands-on med de forskellige typer af fyldningsmaterialer.
Dette kursus kan med fordel for dyrlæger kombineres med vores kursus i vitale overkapninger (partielle pulpektomier), som holdes dagen efter.
På dette kursus skal vi træne kirurgiske ekstraktioner på kat. Kurset er overvejende et praktisk kursus. Der vil være en teoretisk introduktion til indikationer for ekstraktion, herunder resorptive læsioner. Herefter skal vi træne den kirurgiske ekstraktion af de fleste tænder på katte.
Du bliver introduceret for forskellige teknikker og forskellige håndinstrumenter og bor, så du kan finde ud af, hvad der virker bedst i hænderne på dig.
Du er også velkommen til at tage dit eget udstyr med. Du kan få udstyret vurderet og få instruktion i at slibe det.
Vi skal tage røntgenbilleder før og efter ekstraktionerne og vurdere for eventuelle resorptive læsioner, så erfaring med tandrøntgen er en fordel, men ikke et krav.
Den grundige tandrensning er altafgørende for videre diagnosticering og behandling. Behandlingen består af mange vigtige delprocesser. På denne kursusdag lærer du at få det hele med. Vi giver opskriften på at lave et forløb med en grundig tandrensning inklusive journalskrivning, så vi ikke overser noget og samtidig ikke skal bruge flere timer på en enkelt behandling.
Undervisningen omfatter hvilke instrumenter, der er vigtige, og hvordan de bruges og vedligeholdes. Tandrensning (oral status) er på flere og flere klinikker en selvstændig behandling, der genererer yderligere tandpatienter, og klinikkerne efterspørger medarbejdere med denne kompetence.
Kursusdagen er opdelt i både teori og praktiske øvelser. Teorien omfatter udvikling af periodontal sygdom, depuration (tandrensning), grov og fin. Desuden præsenteres andre patologiske fund kortvarigt.
Den praktiske del af kurset fokuserer på korrekt brug af instrumentarium og nem journalføring og giver forslag til et flow, der sætter behandlingen i system på en overskuelig måde.
Kurset er et intensiv-kursus med få deltagere for at sikre et maksimalt udbytte.
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Always active
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Sign up today – then you are sure to be among the first to hear about our courses and educations.
Lise Hedegaard
Silkeborg Dyrehospital
“Jeg vil anbefale kurset til alle, der ønsker at styrke deres faglige kunnen inden for tandbehandlinger. Jeg har tidligere været på kurser, hvor jeg aldrig rigtig kom i gang med at bruge det, jeg havde lært. At LEVD-kurset afsluttes med eksamen kan måske virke skræmmende for nogen, men det er netop det, der gjorde at jeg kom i gang med at bruge det jeg lærte med det sammen. Nu venter jeg bare på at, de får sammensat LEVD 2.0 kurset ;-)
Jeg var allerede interesseret i faget og ledte efter en efteruddannelse, der ville gøre mig stand til at udføre mere avancerede procedurer. Samtidig måtte uddannelsen gerne være meget ”hands-on”. At uddannelsen afsluttede med case-log og eksamen vidste jeg ville være en stor fordel, for på den måde var jeg ”tvunget” til at bruge det jeg lærte i min dagligdag.
Jeg har nu en meget større faglig viden om tandbehandlinger og kan tilbyde mine patienter en bedre behandling på et fagligt højere niveau end, inden jeg tog uddannelsen. Derudover kan jeg nu udføre avancerede procedurer som tandregulering og rodbehandlinger af egne og henviste patienter
Det er tydeligt, at Jens brænder for sit fag, og det smitter af på hans elever. Det er dejligt at blive undervist af en, hvor man kan stole på, at det faglige niveau er højt – både teoretisk og praktisk.
Derudover er der en utrolig god stemning på Tanddyreklinikken, og jeg har glædet mig til hvert kursusforløb hos Jens og Lene.”
Jens er en meget levende underviser, der formår at holde alles opmærksomhed 100 %. Han og alle på klinikken er meget venlige og støttende, og man føler sig meget velkommen og i trygge hænder i processen med at lære nye og ret svære ting.
Jeg bruger dagligt uddannelsen, jeg laver flere specialbehandlinger på klinikkens egne patienter og får hver uge henvisninger fra kollegaer i området.
Jeg er blevet mere sikker i min vurdering og forståelse af tand/mundhulelidelser, jeg har øget antallet af patienter, hjulpet mine kollegaer til bedre forståelse af tandproblematikker, og ikke mindst har jeg fået flere spændende opgaver.”
Johanne Aakjer
Anicura Rynkeby Dyreklinik
“Det er en virkelig god uddannelse for de dyrlæger, der arbejder med tænder. Du kommer igennem alle aspekter af tænder. Din faglighed øges væsentligt, og det er en stor daglig tilfredsstillelse at kunne give de korrekte råd og vejledninger til kunderne samt tilbyde den faglige mest korrekte diagnosticering og behandling af patienten.
Det har gjort en stor forskel! Du er fagligt klædt virkelig fint på til at kunne give en god vejledning og problemløsning. Du har fået mange flere værktøjer at arbejde med. Der er en stor faglig tilfredsstillelse i at være sikker på at tilbyde den korrekte behandling samt også at kunne tilbyde mere avanceret behandling. I stedet for næsten kun at ekstrahere tænder er det tilfredsstillende at kunne tilbyde og udføre mere avancerede behandlingsteknikker. Det gør hverdagen klart sjovere og mere interessant.
Jens har en rigtig god formidlingsevne. Han er god til at forklare og fremlægge emnerne- og har ofte en god humor med i fremlæggelsen. Han virker til at have god tålmodighed til alle spørgsmål🙂 Han har en høj faglig standard, som han giver videre i undervisningen.
Det har været supergodt! Det bliver meget mere intensivt. Man kommer til at kende hinanden godt på holdet, kan sparre mere med hinanden, og der er god tid til at få hjælp under de praktiske øvelser.”
Karin Vestergaard
AniCura Dyreklinikken Nørresundby
“Jeg giver Jens LEVDuddannelsen og Tanddyreklinikken de allerbedste anbefalinger. Det er en virkelig god og praktisk relevant uddannelse, som jeg vil anbefale til alle, der gerne vil i gang med avanceret tandarbejde i praksis. Det er et intensivt forløb, og der følger en del hjemmearbejde med, som dog alt sammen er med til at højne ens niveau ret hurtigt.
Jens er en meget levende underviser, der formår at holde alles opmærksomhed 100 %. Han og alle på klinikken er meget venlige og støttende, og man føler sig meget velkommen og i trygge hænder i processen med at lære nye og ret svære ting.
Jeg bruger dagligt uddannelsen, jeg laver flere specialbehandlinger på klinikkens egne patienter og får hver uge henvisninger fra kollegaer i området.
Jeg er blevet mere sikker i min vurdering og forståelse af tand/mundhulelidelser, jeg har øget antallet af patienter, hjulpet mine kollegaer til bedre forståelse af tandproblematikker, og ikke mindst har jeg fået flere spændende opgaver.”
Vi holder juleferie fra den 19. december til og med den 4. januar