Eta er det syvende hold i rækken af LEVD og uddannelsen er blevet optimeret og rettet til ud fra de tilbagemeldinger vi har fået fra de tidligere hold – så vi hele tiden kan tilbyde den bedste undervisning.
LEVD uddannelsen er en helt unik mulighed for at få en samlet uddannelse OG en eksamen, der beviser et højt fagligt niveau både teoretisk og praktisk.
Programmet er sammensat af både teoretiske forelæsninger, mange praktiske øvelser og hjemmeopgaver.
Uddannelsen gennemføres med et lille hold på kun otte deltagere, så udbyttet bliver bedst muligt, både i den teoretiske klasseundervisning, hvor den faglige diskussion bliver lettere, og til de praktiske øvelser, hvor der er rigeligt med udstyr, og ventetiden på hjælp fra underviseren er minimal.
Programmet består af seks moduler og en eksamen – i alt 20 dage. Undervisningsmodulerne bliver støttet af hjemmeopgaver, som deltagerne skal lave mellem de enkelte moduler. Der må påregnes en del timer til denne ”lektielæsning”.
Detaljer, kursusmoduler og betaling
Louise Gregers-Jensen
“Jeg synes, det var et rigtig godt og utrolig lærerigt forløb, som jeg varmt kan anbefale.
Uddannelsen har givet mig et stærkt fagligt fundament og større sikkerhed i mit daglige arbejde
som tanddyrlæge. Kombinationen af opdateret, evidensbaseret undervisning og et rigtig godt
wetlab betød, at vi kunne omsætte teorien til praksis – og bruge det lærte i klinikken allerede
dagen efter.
De små hold gav samtidig god tid til spørgsmål, individuel vejledning og faglig sparring.”
Dyrlæge Nanna Brask
“Jeg vil anbefale alle, der gerne vil arbejde mere med tænder, at tage LEVD-uddannelsen, hvis
muligheden byder sig.
LEVD-uddannelsen har gjort mig endnu mere sikker og givet mig bedre teknikker. Jeg er også
blevet bedre til at rådgive ejere om forebyggende behandlinger.
Jens er en rigtig dygtig underviser, som er god til at formidle sin viden, så alle forstår den, og til at
kombinere teori og praksis.”
Lise Hedegaard
“Jeg vil anbefale kurset til alle, der ønsker at styrke deres faglige kunnen inden for tandbehandlinger. Jeg har tidligere været på kurser, hvor jeg aldrig rigtig kom i gang med at bruge det, jeg havde lært. At LEVD-kurset afsluttes med eksamen kan måske virke skræmmende for nogen, men det er netop det, der gjorde at jeg kom i gang med at bruge det jeg lærte med det sammen.”
Johanne Aakjer
“Det er en virkelig god uddannelse for de dyrlæger, der arbejder med tænder. Du kommer igennem alle aspekter af tænder. Din faglighed øges væsentligt, og det er en stor daglig tilfredsstillelse at kunne give de korrekte råd og vejledninger til kunderne samt tilbyde den faglige mest korrekte diagnosticering og behandling af patienten.”
Karin Vestergaard
“Jeg giver Jens LEVDuddannelsen og Tanddyreklinikken de allerbedste anbefalinger. Det er en virkelig god og praktisk relevant uddannelse, som jeg vil anbefale til alle, der gerne vil i gang med avanceret tandarbejde i praksis. Det er et intensivt forløb, og der følger en del hjemmearbejde med, som dog alt sammen er med til at højne ens niveau ret hurtigt.”
Betaling
Pris DKK 124.000 (+ moms).
Prisen inkluderer undervisning, udleverede noter, lærebog (Wigg’s Veterinary Dentistry – Principles and Practice, 2nd. ed. af Heidi Lobprise), fortæring i forbindelse med undervisningen og eksamen.
Depositum på DKK 10.000 (+moms) betales senest to uger efter registrering.
Resterende kursusafgift (DKK 114.000) betales senest seks uger inden kursusstart (modul 1).
Tilmelding er bindende. Ved afmelding refunderes depositum ikke.
Efter påbegyndt uddannelse er det ikke muligt at få refunderet uddannelsesafgiften, og pladsen kan ikke overdrages til andre.
Delbetaling:
Ved tilmelding betales kr. 10.000,-
Efterfølgende betales der kr. 9.500,- pr. måned i 12 måneder, startende ved uddannelsens start. Ønsker man at afdrage over færre gange, kan det selvfølgelig aftales.




